DAN TURÈLL OG SØLVSTJERNERNE

Dan Turèll dannede i 1976 sin egen gruppe Sølvstjernerne med Jan Kaspersen, klaver – Tømrerclaus, cello og el-bas –  og Flemming Quist Møller, percussion.


Se også:   Hvordan opstod bandet  Sølvstjernerne – Var Stig Møller med i starten ?

 

Sølvstjernerne tog på turné i Danmark i 1977.

Sølvstjernerne udsendte i november 1978 “Multi Mixed Media Monstret Sølvstjernerne med Dan Turèll”. Genudgivet på cd i 1994: “Dan Turèll og Sølvstjernerne”. I 2004 udkom cd’en “Dan Turèll og Sølvstjernerne vender tilbage” med nyfundne numre.

Dan Turèll udgav i 1991 bogen “Undervejs med Copenhagen All Stars” – et minde over tiden på landevejen med Sølvstjernerne.

Da Jan Kaspersen besøgte Dan Turèll Samlingen i forbindelse med indvielsen i 2003 fik vi lov til at kigge i hans samling af breve, programmer og numre af ‘Sølvstjernenyt’.
Følgende manuskripter fra Jan Kaspersens arkiv har Dan Turèll Samlingen fået lov til at offfentliggøre.

Sølvstjernenyt


Sidst i 80’erne prøvede Dan at genoplive Sølvstjernerne, dog uden resultat.
Processen kan følges her i de af Dan forfattede numre af Sølvstjernenyt:

    Sølvstjerne-nyt nr. 1, 1987. 6.april, 10. årg.

    Sølvstjerne-nyt nr. 2, 1987. 26.april

    Sølvstjerne-nyt nr. 3, 1987. 12.maj

Sølvstjernerne 3-6-1978. Foto: Peder Bundgaard
At ikke alle var lige begejstede for Dan Turèlls og Sølvstjernernes optræden kan ses af dettte brev, som Dan modtog i 1987.

Til gengæld sikrede Sølvstjernerne sig før hver optræden,  at ingen af personerne på Jan Kaspersens liste over uønskede personer var tilstede.
Alle navnene var opdigtede – dog undtaget manden fra Frederiksberg Skattevæsen, der groft havde generet “kapelmester” Kaspersen.