Jeg gik på Sankt Jørgens Gymnasium i 1980/1981, og var både formand for elevrådet og fællestimeudvalget. Det var der nu ikke noget mærkeligt i, da det var et højborgerligt gymnasium, hvor ingen gad at deltage i de organer, vi som elever havde til rådighed.
Men, i min egenskab af formand for fællestimeudvalget, fandt jeg på at invitere mit idol, Dan Turèll, til at holde et foredrag, og jeg fik ret hurtigt positivt svar fra Dan.
Jeg meddelte rektor, at jeg havde arrangeret dette foredrag, og han blev gasblå i hovedet af raseri og forargelse, da han anså Dan som Djævelens forpost, eller noget i den retning. Men min dansklærer kom mig til hjælp, og fik overtalt andre lærere til at støtte ideen, og den blev så godkendt.
Dan mødte op en time for tidligt, og vi fortrak derfor til formningshusets have, hvor vi sad og talte sammen, og røg en lille fed. Dan var utroligt rar at tale med, spurgte interesseret til mig og hvordan jeg dog havde det med at gå sådan et sted …. der var to fra min klasse der blev forlovede, en datter af hofjuveler Hertz og en søn af en skibsreder fra Mærsk. Og jeg var søn af en smed og en rengøringskone … jo, det var en sær tilværelse på det gymnasium!