Det Turèllske univers - 2003
..eller Stemningsbeskrivelser fra et foredrag med Peder Bundgaard. Af Stig Jacobsen
Det var næsten lykkedes biblioteket at fremskaffe alle udgivelser af Turèll, med undtagelse af nogle af de tidligste ting, som så til gengæld var til stede i form af fotokopier. I oktober måned sidste år var jeg en aften i forbindelse med tiåret for Dan Turèlls alt for tidlige død, ude på Vangede Bibliotek for at høre et foredrag om digteren, fortalt af hans ven gennem 23 år, og coverartist eller forsideillustrator om man vil, Peder Bundgaard. |
Der var flere til lejligheden opstillede udstillingsmontrer med sjældne førsteudgaver af Dan Turèll samt originaltegninger af Peder Bundgaard, og midt i mellem disse var der opsat et fjernsyn og video, hvor et af Turèlls legendariske DDT ( Danmarks Dan Turèll ) shows med Jan Kaspersen som hyggepianist stod og kørte.
Jeg går nysgerrigt rundt og studerer de mange spændende effekter, da Peder Bundgaard træder ind på biblioteket, men ham og hvad der skete her, vender jeg tilbage til. Efter at have studeret de udstillede effekter, går jeg over til fjernsynet hvor en mindre forsamling allerede har taget plads på gulvet, og bedst som jeg sætter mig ned ankommer en fin lille dame.
Det er digterens mor Inge Turèll, og det er præcis hende dette afsnit handler om.
Vi sidder som sagt på gulvet foran fjernsynet, da hun pludselig står der og kigger ned på os. Det slår mig at hun har præcis det bekymrede blik, der er så karakteristisk for en mor som møder sin søns kammerater for første gang. Og jeg føler stemningen forplante sig i lokalet og det er et øjeblik som om hun skal til at sige:
“Dan kommer lige om lidt, han skal bare lige spise først”
Sekundet efter er hendes øjne imidlertid blankere end før, og hun smiler så utroligt varmt, ryster blidt på hovedet og hvisker stille:
“Tsk tsk tsk”
Men inden da, mens jeg går rundt og nyder alle de udstillede effekter, bladrer i bøgerne, og det nye auktionskatalog fra Bruun-Rasmussen over Turèlls private ting, og lader mig overvælde af den helt specielle stemning der opstår når en samling hardcore Turèllomaner er forsamlet, kredser mine tanker konstant om mine forberedte spørgsmål, jeg vil stille Bundgaard hvis jeg får lejlighed til det.
Med til beretningen hører, at Bundgaard udover at være håndtegner også er forfatter, og derfor har skrevet en del bøger, hvoraf den meste kendte i dette forum nok er biografien om
Dan Turèll “Superdan” Men udover den har han også skrevet biografier om Gasolin`, som han havde et tæt samarbejde med på de legendariske pladeomslag, en bog om Kim Larsen og en på mange måder unik fortælling om dansk rock i 60’erne, samt en spændende byhistorie i “København, du har alt” Og selv en guide til den spirituelle rejse i “Holder healere hellige køer” har han føjet til sit forfatterskab, blot for at nævne nogle få.
Dette nævnes for illustrere at for mig der synes at 60 og 70’erne virker ekstremt spændende, men samtidig er for ung til at have oplevet dem, indeholder Peder Bundgaard en sand guldgrube af viden.
Bøgerne har desuden alle det til fælles at de dykker ned i emner, som han enten har oplevet på egen hånd eller bare holder så meget af, at han må skrive om dem.
I langt de fleste tilfælde er jeg dog af den overbevisning at det er en blanding af begge, hvilket kommer til udtryk i den meget ligefremme og underholdene fortællerstil han behersker så godt.
Da jeg i den mest positive forstand er uhelbredelig bibliofil, har jeg i min iver efter “den gode historie” på et tidspunkt opsøgt Bundgaard for at få uddybet og signeret nogle af hans bøger.
Tilbage til aftenen.
Mens jeg står og gennemgår mine forberedte spørgsmål hører jeg pludselig en dame der begejstret nærmest hviner: “Hej Peder”
Og idet jeg vender mig rundt, kan jeg se at hun står og omfavner ham, hvorefter de sludrer lidt og hun går videre.
Så står han der, i forvejen er han vel næsten to meter høj, og iført hat virker han enorm. Da vi efter et par sekunder får øjenkontakt tænker jeg ved mig selv “Yes” og begynder for gud ved hvilken gang, at gennemgå spørgsmålene inde i hovedet.
Udover hans forfatterskab, så har han altså kendt min store helt Dan Turèll privat i 23 år, og jeg kan derfor ikke undgå at være påvirket at situationen, da jeg jo i en eller anden forstand mildest talt har sat manden op på en piedestal. Så selv om jeg blot til almen orientering, anses for at være en normal begavet ung mand, og men jo altså også er fuldstændig forgabt og fortabt i det Turèllske univers, så kan jeg godt selv se, at risikoen for en katastrofe er stor. Og idet han går smilende gennem lokalet, og over og rækker mig hånden ledsaget af et “Hej” sker der lige nøjagtig det, der ikke må…
Jeg stivner, fuldstændig handlingslammet og totalt overvældet af generthedens klamme tilstedeværelse, fremstammer jeg nervøst “he hej” mens jeg står og træder mig selv over fødderne.
Jeg tænker ude af stand til at handle, at enten kan han se hvad det er der sker, eller også tror han jeg er tosset, han lader sig heldigvis ikke mærke med noget, men tage en dyb indånding og hentyder til auktionskataloget fra Bruun-Rasmussen idet han siger:
“Du kan købe dig selv fattig, i det der”
Jeg nikker tavst, og han fortsætter:
“Nå, du fik også lige lyst til komme herud i aften ?”
“øøøhh jjja” stammer jeg, og fortsætter nærmest hviskende:
“Det kunne jo være der faldt en god historie af”
Han smiler, og vi går rundt i udstillingen mens han stille og roligt kommenterer de udstillede effekter, og jeg dog uden held, prøver at finde min indre ro, samtidig med at min hørelse er indstillet på superskarp. Trods hans store imødekommenhed lykkes det mig fuldstændig at glemme alle mine spørgsmål, og efter et stykke tid annonceres det at foredraget vil starte om ti minutter, og Bundgaard går over for at gøre sig klar.
Og jeg går hen til fjernsynet med DDT showet.
Foredraget hedder “Dan Turèll – Professionelt og privat” og tager sit udgangspunkt i Peder Bundgaards første møde med Dan Turèll i slutningen af tresserne og hvordan deres venskab og samarbejde udviklede sig i takt med Turèlls omfattende forfatterskab voksede. Bundgaard fortæller levende om digterens udvikling op gennem halvfjerdserne, med gennembruddet i Karma Cowboy og det mere folkelige gennembrud i form af Vangede Billeder, og den fremragende storbytrilogi, hvor Turèll allerede vidste at han havde fået fat i noget rigtig stort. |
Fortællingerne krydres samtidig med underholdende anekdoter omkring hvilke tanker og handlinger Turèll gjorde sig i forbindelse med udgivelser eller afslag fra forlag, og hvordan han simpelthen havde taget en beslutning om, at han for enhver pris ville være berømt.
Ca. en time inde i foredraget er der en pause på 15-20 minutter, og da det jo simpelthen er regulære fans der er mødt op, så bliver dette altså heller ikke kedeligt. I forbindelse med det lokale vi befinder os i, er der åbent ud til en gårdhave, hvor vi med hang til tobakkens glæder kan liste ud, forsynet med en kold øl fra et til lejligheden opstillet bord.
Bedst som jeg har fået tændt mig en pibe tobak og taget den første slurk af øllen, er der en af de tilstedeværende som henvender sig til mig og nærmest udbryder:
“Hold kæft, hvor er det godt, mand”
Jeg giver ham fuldstændig ret, meget mere præcist kan det egentlig ikke sammenfattes.
Han fortæller, at han egentlig kun kendte mediefiguren Dan Turèll, men efter at have læst Peder Bundgaards “Superdan” er han nu også kommet i gang med teksterne. Og er nu i den situation at han ikke kan gå tilbage igen, han er simpelthen fanget. De omkringstående og mig selv inklusiv giver ham igen ret, da det er lige præcis det der kendetegner det Turèllske univers.
Derefter går snakken på den kommende auktion hos Bruun-Rasmussen, og hvor billige priserne i auktionskataloget egentlig er. Så er det den førnævnte person nærmest euforisk råber:
“Effekterne bliver garanteret solgt til den tidobbelte pris”
Dette er der dog trods alt ikke den store enighed omkring, men jeg ser mig jo alligevel nødsaget til den dag i dag, endnu engang at give manden ret, og jeg ærgrer mig stadig over at jeg ikke spurgte om hvorvidt, han havde et bud på næste uges Lotto-tal.
Da foredraget går i gang igen, er stemningen løftet, og publikum og mig selv inklusiv, så meget mere opstemte og alligevel dejligt afslappede, og Bundgaard fortsætter sine medrivende fortællinger.
Der faktisk er så medrivende, så da han fortæller om den første bog i Mord-serien, nemlig “Mord i mørket” stopper han et øjeblik for, at spørge dem der står for arrangementet, hvad klokken er, men han gør det ved at sige:
“Hvad tid har vi”
Og lige inden jeg opstemt når at råbe: “1981, den udkom i 1981”, er der en venlig sjæl der når at komme med et klokkeslæt.
Efter foredraget er slut bliver Bundgaard stående for at besvare spørgsmål, og man kan virkelig mærke på forsamlingen, denne blanding af nysgerrighed, kærlighed og respekt der står stadig omkring fænomenet Dan Turèll.
CODA
Det var en helt igennem gennemført hyggelig aften, måske også fordi det var en aften hvor folk ikke var bange for at bekende kulør, og uden at rødme kunne vise hvor meget det Turèllske univers, den dag i dag stadig betyder for dem.
Jeg glæder mig allerede personligt til næste gang, Vangede Bibliotek tager et lignende initiativ.