Jacob Ludvigsens tale til Per Vers ved overrækkelsen af Dan Turèll Medaljen i Dan Turèll Samlingen 19. marts 2013

Jeg kommer let på spanden!

At prøve at rime en ode til manden

der hele tiden kan vinkle forstanden

og opgejle sproget

så det virkelig vil noget

og når hurtigtoget

og ikke er for fjoget

men sort/hvidt og broget

det virker som et attentat

et rent verbalt plagiat

man prøver at stå i sprogspagat

og ved

at Per – han er bare verbalistisk fed

fed på den flotte facon

ikke blot en tom ballon

med varm luft

og flad duft

Han kan svæve

få os til at bæve

over livets labyrinter

og gåder og finter

og ordene sprinter

I denne her situation

er jeg en epigon

med mikrofon

en klon

en klovn

en klaphat

der sætter sig selv skakmat

fordi alle længes efter at høre

hvad Per monstro vil gøre

når han har fået medaljen

og hopper i baljen

og klarer bataljen

Derfor, Per Vers

lad mig ikke gå på tværs

med en slet parodi

på dit ordmageri

Jeg skifter fra rimeri til sætninger

for ikke at få postkasse i mine fletninger

”Når Per Vers skal præsenteres kaldes han ofte rapper, ordgøgler, rimsmed, freestyler og endda standupper – men ingen af kategorierne er dækkende for hans rytmiske lyrik Med sin forbløffende evne til at gribe situationer og begreber og på stedet omsætte dem til rytmiske rimede remser med mening er han i en klasse for sig. Hans personlige tone med en passende dosis hjemmegroet humor rammer den danske folkesjæl, både når han improviserer, og når han gennemarbejder sin tekst”.

Per Vers er født i 1976. I 2000 og 2001 blev han ubesejret skandinavisk mester i improviseret rap, og siden har han levet af sin kunst. Omkring 2000 optrædener senere er han stadig på vej fremad og opad, og trods den altid pakkede rejsetaske er det lykkedes ham at udgive en indspilning årligt i hele perioden – senest albummet ”Ego”. I 2012 fik han Spoken Word Prisen, og nu er det tid til en medalje. 

Svar på invitationen fra tidliger Dan Turèll Pris modtager Jens Blendstrup:

Kære Peter

Hvor er den flot den medalje. Jeg er helt jaloux selvom slipset ALTSÅ DET ÆGTE DAN-SLIPS stadig hænger ved siden af min “årets piberyger 2010”

Jeg kan desværre ikke komme. Er i bog. Og bor i ic3 toget ellers. 

Jeg synes Per Vers er den helt rigtige modtager. Han kan noget med improvisation og rekyl reaktion på publikum – vi andre kan være lidt…jaloux over.

God dag og fejring peter. Og hilse per. Ja og dig selv.

Mange hilsner jens

I grunden tror jeg også, at Dan ville have været en ganske lille bitte smule misunderlig på Per for hans PERformance. Dan var hurtig på aftrækkeren, men hans monologer var som oftest skrevet og afprøvet, hvor Per ejer denne helt forbløffende evne til at gribe et emne og spille bold med begreberne. Han kan noget, som få evner at gøre ham efter, som en jazzmusiker improviserer han over et tema og gøre sin stemme til en saxofon. Det er mageløst, mesterligt, muntert og medrivende. Frækt, farligt, forbløffende og frydefuldt. For ikke at sige fantastisk, fantasifuldt, fængende og fortryllende.

Det er første gang, vi uddeler Dan Turèll Medaljen her i Vangede. Sidste år fandt begivenheden sted på Nationalmuseet.

Det var der en særlig grund til. Den kgl. Mønt- og Medaljesamling betragter Barry Lereng Wilmont, der har udført medaljen og var en af Dans nære venner, som den førende – måske eneste – medaljør i Danmark og betragter hans portrætmedaljer som særlige klenodier. Derfor blev medaljen udstillet i Nationalmuseets forhal sammen med skrivemaskinen, udlånt af Turèllsamlingen, og gribben, udlånt af kunsthandler Tom Christoffersen, og den første medaljemodtager blev dramatikeren Astrid Saalbach.

Men hvorfor en medalje? Alle de andre gange siden 1994 har prismodtageren jo fået et slips.

Efterhånden var beholdningen af slips ved at slippe op, så der måtte ske noget nyt. Og det blev medaljen, som jeg hermed overrækker til Per!