Skolekammerats erindringer om Dan 1955-1960
Ole Erdmann, der har gået i skole med Dan Turèll, ønskede Dan tillykke med fødselsdagen., da Dan ville være blevet 63 år den 19.marts 2009
Ole Erdmann har sendt Turèll-samlingen denne samling anekdoter og billeder:
Kære Dan
Til lykke
Tænk at du allerede fylder 63
Jeg genlæste forleden Vangede Billeder for mindst 120. gang – og nød det.
Så kom jeg i tanke om et par ting fra vores barndom, dengang du bare var en forfatter i frø.
SKOLEKAMMERATER
En dag midt i skoleåret 1955 trådte en ny dreng ind i klassen på Bakkegårdsskolen.
Det var Dig.
Du var enormt høj, havde snot i næsen og viste sig ikke bare at være dygtig, men en god kammerat i både medgang og modgang, hvad der jo var en del af på Bakkegårdsskolen.
Du var utrolig dygtig til alle fag – undtagen gymnastik. Her var vi lige dårlige.
Vi gik i klasse sammen i 8 år, før jeg fik overtalt min far til at flytte mig væk fra dette absurde skolemiljø, som Du beskriver så rammende i Vangede Billeder. Jeg kom på Munkegårdsskolen, og livet blev helt anderledes. Året efter kom Du også på Munkegårdsskolen, men du var vist blevet smidt ud, formentlig på grund af den “vidunderlige opsætsighed”, der senere blev dit varemærke.
Klassebillede 1955. Dan Turèll 2.række, nr. 2 fra venstre
Klassebillede 1957-58. Dan Turèll 2.række, nr. 4 fra højre
Klassebillede 1959-60. Dan Turèll bageste række, nr. 3 fra højre
DIN FASCINATION AF BØGER
Og du læste ikke bare Anders And som knægt (selv om det jo også var en vigtig kilde til lærdom).
Længe før os andre begyndte du at læse “rigtige” forfattere som Mark Twain og Tom Kristensen.
Og du fortalte os alle anekdoterne om disse vidunderligt “skæve” forfattere.
Fx den om Mark Twain, der fik sin nekrolog i avisen nogle år for tidligt, hvorefter han udsendte det nu vidtberømte telegram: “Rygterne om min død er stærkt overdrevne”.
Eller den om Tom Kristensen, der en overgang boede på Thurø. Og når han løb tør for øl, så gik han udenfor og affyrede et skud med sit jagtgevær. Så kom købmanden sejlende med en kasse øl. Og hvis det skulle være to kasser øl, så var det selvfølgelig to geværskud!
DIN DEBUT SOM TEKSTFORFATTER
Kan du huske det år, hvor vi alle sammen tegnede “Krigstegneserier” i vores stilehæfter. Tanks og kanoner og jetjagere – og du skrev “boblerne” for os: “Chrash, Bang, Splash og Boom”.
Og Peter, der fyldte flest stilehæfter, hjalp du med den meget rammende titel på omslaget af stilehæftet: Peter Larsen KRIG, var titlen. Og det var jo journalistisk set helt præcist. Men hans hæfte blev selvfølgelig konfiskeret af dansklæreren, og din første store litterære indsats gik dermed tabt for eftertiden.
DIN LEG MED SPROGET
Og du legede med sproget. Simpelthen altid.
Først de mere primitive sprogøvelser som fx:
Fadervor
du som bor i Klampenborg
Så senere, da du kaldte Torgny Madsen i klassen for “HjerneMadsen” – 40 år før der var andre, der fandt på den samme joke. Du var simpelthen bare forud for din tid
Og i puberteten blev det mere avancerede jokes som fx dit forslag til et slogan for et bordel:
De ringer og kalder
vi kommer og knalder
Den lo vi meget af dén sommer.
Og nu vi er ved kønslivet. Kan du huske den dag på Fuglegårdsvej, da Bo fortalte om sin opdagelse: Hvordan man får børn. Det var en forbløffende horisontudvidelse. Men hans teori viste sig jo at være helt rigtig. Og du fik Lotus, og jeg fik Morten og Maj. Og Helt efter den opskrift. Den virkede bare.
DIN FØRSTE DIGTSAMLING
En gang nogle år efter skoletiden mødtes vi i et vejkryds i Vangede. Du havde skrevet din første digtsamling Og du viste mig stolt manuskriptet. Det var ret syrede digte, syntes jeg dengang. Men jeg kom sgu til at holde af dem. For det var også leg med sproget.
DA VANGEDEBILLEDER UDKOM
Kan du huske, da Vangede Billeder udkom i 1976? Så skulle alle i Vangede naturligvis læse bogen, og alle blev i første omgang sådan lidt småfornærmede. Den ene gruppe var dem, der var omtalt i bogen. Den anden gruppe var dem, der ikke var omtalt.
Jeg hørte til den sidste gruppe, men jeg har altså tilgivet dig
DIN INTERESSE FOR SPORT
Og der er mange, der hævder, at du ikke interesserede dig for sport, men det er nu en sandhed med modifikationer. Du interesserede dig i høj grad for hele det show, der var omkring spillet.
Kan du huske, dengang vi var til svenskerkamp i Idrætsparken. Vi havde lavet en transparent nede i min fars kælder, og du fandt på et slogan og jeg monterede det på nogle træstokke. Men vi kom til at smadre en rude i sporvognen på vej til Idrætsparken. Og Gunnar Nu citerede vores slogan i dampradioen, og der kom et billede af alle os drenge i Berlingeren dagen efter. Jeg genså engang billedet i arkiverne. Du står som altid med lidt skæve skuldre.
Jeg hørte forleden, at Politiken engang sendte dig til Moskva for at referere en kamp mellem Danmark og Sovjet. Og det skulle ifølge sædvanligvis troværdige kilder være blevet til en glimrende artikel om klaphattens mysterier. Sådan var det bare. Alting fik en lidt skæv vinkel.
HVORFOR FIK VI TÆSK I SKOLEN?
Jeg har tit tænkt over, hvorfor Bakkegårdsskolen var sådan en sort skole med tæv og spanskrør.
For nogle år siden hørte jeg denne forklaring, der virker ganske plausibel:
I 30`erne var der en nazistisk skoleinspektør på skolen. Han blev naturligvis fyret efter befrielsen, men man kan sagtens forestille sig, hvilken type lærere, han ansatte. Og den slags kulturer har det jo med at overleve, også længe efter at lærerne er rejst eller er pensioneret. Og det var eftervirkningerne efter denne autoritære kultur, vi oplevede.
