Vangede og virkeligheden

En Facebookkorrespondance om VANGEDE BILLEDERS modtagelsen i Vangede blev gennemspillet  med samtlige arrangementets medvirkende i rollerne som de forskellige deltagere i Facebook indslagene. 

Nynne:

Hej Peter, Jeg har hørt en anekdote om engang, hvor Dan Turèll skulle læse op fra Vangede Billeder i et forsamlingshus i Vangede. Og Fede-Arne og hans venner sad i salen og var sure, fordi han havde skrevet om ham, så Dan måtte flygte derfra. Det er muligvis en røverhistorie – men hvis du kender til den, ved du så hvor jeg kan læse om det? 

Peter:

Hej Nynne, jeg har endnu ikke fundet noget lige om mødet i forsamlingshuset, men jeg leder videre!
Nu har jeg spurgt Lars Movin, som svarer: “Det siger mig desværre heller ikke noget – jeg må melde pas, beklager! Det KAN jo være, at den vrede fra Fede-Arnes familie, som der har været skrevet om forskelige steder, i tidens løb er smeltet sammen til den pågældende anekdote. Men det kan selvfølgelig også være, at det er en sand historie, jeg bare ikke mindes at have hørt”. 

Jeg spurgte også Anne Turèll, Dans søster, der var med til at skrive Vangede Billeder. Hun svarer: “Kære Peter jeg ville vide hvis det var sket. Det var masser af røre omkring Arne og hans familie, men der er ingen der har truet Dan”. 

Jeg spurgte Asger Schnack i dag: Jeg kan se i “Dan Turèll Hele historien”, at du nævner et oplæsningsarrangement i Vangede, hvor Dan blev konfronteret med Fede Arne, hans mor mfl., der var fortørnede over beskrivelsen i Vangede Billeder. Og hvor Dan så får ændret navnet til Fede Asger i næste oplag. Kan du huske mere om dette oplæsningsarrangement. Anne Turèll kan ikke huske et arrangement, hvor Dan måtte flygte! 

Asger Schnack svarer: ”Ja, jeg kan tydeligt huske det. Dan ringede til mig dagen efter og fortalte mig om det. (…) Der er ikke så meget mere at fortælle – andet end at Dan måtte flygte ned i Nymosen efter oplæsningen – og at han som skrevet spurgte mig, om han måtte ændre Fede-Arne til Fede-Asger i kommende oplag. Hvilket han gjorde. Sjovt nok kom Fede-Arne tilbage i jubilæumsudgaven i 2015, som blev nysat efter originaludgaven (og hvor der ikke længere var nogen tilbage på Gyldendal, der kendte historien).

Lars Movin kommenterede: ”Forleden sad jeg og bladrede i Strandboulevarden . I nr. 6 fra september 1979 – gæsteredigeret af Dan Turèll – faldt jeg over  et essay med titlen “Vangede og Virkeligheden”, hvor Turèll ser tilbage på sit gennembrud til den brede offentlighed med bogen “Vangede Billeder” og al den postyr, som udgivelsen afstedkom, især i Vangede, hvor visse borgere følte sig stødt på manchetterne over, at forfatteren enten udleverede dem for meget eller ikke beskrev dem præcist nok, eller hvordan det nu var – en polemik, der selvfølgelig overhovedet ikke er ny, men som åbenbart skal køres igennem offentlighedens og mediernes mølle med jævne mellemrum. Hvilket er udmærket al den stund, at det betyder, at litteraturen overhovedet bliver diskuteret og taget alvorligt – også selv om de holdninger og synspunkter, der rutinemæssigt bliver luftet, af og til godt kan virke lidt slidte og trælse. 

Peter: 

Kære Nynne 

Jeg vil lige fortælle dig, at jeg har lagt noget op på en Facebook gruppe, der hedder Vangede i gamle dage. Jeg har spurgt, om nogen har erindringer om Dan Turèll arrangementer i Vangede i relation til Vangede billeder. Og jeg har fået en del reaktioner.  

Det ser ud til, at der har været to arrangementer i Vangede med Dan Turèll og Vangede Billeder: 1975 på Mosegårdsskolen og 1980 i Gentofte Vangede Idrætsforening.
 Ved Mosegårdsskolens 25 års jubilæum 10. oktober 1975 var Arne tilstede.

 Her er som lovet et sammendrag af reaktioner fra Vangedeborgere: 

 Bente husker, at stemningen var lidt anspændt, for man vidste aldrig rigtig, hvad Arne kunne finde på. Hun erindrer ikke, at Dan flygtede. Edwin var der også den dag: ”Og ja, Fede Arne var sur, for Dan havde skrevet noget mindre pænt om hans mor”. 

 Hanne fortæller, at hun kendte Arne som en hjælpsom dreng, ligesom hans øvrige familie. Arne hørte med i salen på Mosegårdsskolen, hvor han uden dramatik diskuterede med Dan Turèll. 

 Kis skriver: ”Har udklip fra BT, hvor min Mor og Arne får en undskyldning. Arne talte pænt om Dans familie og var glad for én af Dans brødre.” 

 Pia erindrer: ”Det var på Mosegårdsskolen i aulaen, Dan Turèll læste op. Arne var til stede i salen, gik op til Dan og sagde noget diskret til ham. Dan Turèll sagde til publikum, at Arne havde bedt ham om en undskyldning for at sprede “falske rygter” om hans mor. Det undskyldte Dan for åben mikrofon. I følge min hukommelse måtte Arne lige gå op til talerstolen en gang mere for at få den formulering han ønskede sig. Jeg erindrer ikke, at der var nogen flugt. Om der var truet med noget, hvis ikke Dan gav en undskyldning, ved jeg ikke.” 

Asger Schnacks kommentar til disse udsagn:

Det er helt klart efter arrangementet på Mosegårdsskolen  i 1975, at Dan bad mig ændre navnet fra Fede Arne til Fede Asger. I min bog om Dan nævner jeg blot, at “det ikke var populært hos Fede-Arnes mor og i gruppen omkring Fede-Arne, hvilket Dan Turèll temmelig utvetydigt fik at vide ved et oplæsnings-arrangement i Vangede”. Jeg skriver ikke her, at Dan måtte flygte ned i Nymosen. Det var Dans egen formulering. Han kan jo godt have oplevet det sådan, selv om publikum ikke oplevede det på den måde. I alle tilfælde gjorde det et meget stort indtryk på Dan, der som jeg skriver, ringede til mig dagen efter og bad om lov til at ændre navnet til Fede-Asger.

Ved arrangementet i forbindelse med sommerfesten i GVI i 1980 gik det mere heftigt til. 

Poul var på det tidspunkt formand for Gentofte Vangede Idrætsforening og kan vel betragtes som sandhedsvidne. Efter gentagne gange at have talt med Dans kone, Chili, lykkedes det Poul at ’fange ham’ og få hans “ja” til at komme i klubhuset på Nymosevej 28B for at læse op og tale om Vangede Billeder. Det skete om søndagen ved klubbens sommerfest. 
Poul husker: ” Turèll havde taget sig nogle friheder i sin beskrivelse af dette eller hint. Desværre syntes “Fede Arne”, at han skulle lave ballade. Umådelig trist. Dan var kommet gående gennem Nymosen sammen med sin familie. Han skulle ikke have penge eller noget andet. Jeg fik, sammen med andre medlemmer, Dan om i vores depot bag klubhuset. Ingen kom noget til. Trist var det. Poul skriver på side 117 i GVI’s jubilæumsbog fra 2021: ”Han havde netop udgivet sine ”Vangedebilleder”, og der var desværre nogle ”vangenitter”, der havde følt sig trådt over tæerne og ville ”hilse” på forfatteren. Der blev noget ståhej, som vi godt kunne have undværet, og da der om lørdagen havde været politi til tumult på pladsen, ja så stod bestyrelsens beslutning ved magt. Ikke flere sommerfester i GVI”.

Helle var på det tidspunkt 13-14 år og husker ikke detaljerne fra mødet, men der var en meget ond stemning. Meningen var, at Dan skulle læse uddrag af Vangede Billeder, men det blev afbrudt af sure tilråb. Helle gik pænt rystet fra arrangementet.
Hanne erindrer, at Dan blev mødt med tilråb og harme, fordi flere af Vangedes personligheder var omtalt i Vangede Billeder. Hannes far er omtalt, Han døde, før bogen udkom første gang. Hanne: ”Dans omtale af ham i bogen var meget lidt charmerende. Jeg var en af de vrede tilhørere den dag.” 

Annie: ” Ja det er rigtig, han måtte flygte, jeg var der selv.”