På Facebook kan du være med i grupper hvor du vil møde mennesker med samme interessefelter som dig. Vi har samlet de grupper der i øjeblikket omhandler Dan Turèll og hvor du har mulighed for at dele oplevelser, film, billeder etc. med andre fans.
Det kræver at du selv har en profil på Facebook at deltage i grupperne.
Onkel Danny - Dan Turéll in memoriam
Dan Turèll (19. marts 1946 - 15. oktober 1993) var en dansk forfatter. Meget sprælsk, moderne og eksperimenterende hvad angår både indhold og form. Ville måske nok selv hævde, at han til enhver tid lader formen følge af en vekselvirkning mellem tema og motiv, hvilket uvægerligt vil medføre et væld af krydsende genrer; appellerende svær at putte i kasser. Han har arbejdet som mælkemand, flyttemand, postbud, journalist, pusher, jord- og betonarbejder, disc-jockey m.m. I hans bøger, er der meget ofte et skær af selvbiografi, eller måske snarere selviscenesættelse, over produktionen. Han deler motiver med de amerikanske forfattere fra beatgenerationen (Allen Ginsberg, Jack Kerouac, William Burroughs); jazz, storby, stoffer og zen og han har et øje for de æstetiske dimensioner af forfald og degenerering, som han ikke mindst dyrker i sin kriminalromanserie. Dan Turèll elskede byen, dens liv, dens larm og måske især de små historier, der gemte sig alle vegne, og denne kærlighed til storbyen skildres i mange af hans historier. Det skal dog siges, at hans skildring af Vesterbro var væsentligt mere romantisk end virkelighedens. Han voksede op i Vangede, som på det tidspunkt var en by uden for København omgivet af marker. I dag er Vangede nærmest en del af København.
Udgav en del af sit materiale selv, specielt i starten af karrieren. Han var meget image-bevidst; mange vil huske ham for den sorte lak på fingerneglene. I øvrigt var han stor fan af Anders And. Det store gennembrud kom med Vangede Billeder i 1975.
Dan Turèll døde af kræft og er begravet på Assistens Kirkegård i København.
Søndag den 19. marts 2006 blev en del af Halmtorvet i København (Halmtorvet 13A-E, Vesterbro) navngivet efter Dan Turéll som Onkel Dannys plads.
Året efter 19. marts 2007 blev en plads i hans hjemby Vangede opkaldt "Dan Turèlls Plads" til hans minde.
Meget af det Dan Turèll skrev er efter hans død genudgivet. Det gælder bl.a. hele hans digtproduktion fra 1969-1993, der er udgivet i to samlende bind. I det hele taget er interessen for DT bare blevet større siden 1993. Efteråret 2006 havde en musical om Turèll premiere.
Dan Turèll var gift med Chili Turèll, de havde sammen en datter, Lotus Turèll.
"Jeg holder af hverdagen" En gruppe for fans af Dan Turéll
Jeg skulle ha' været taxachauffør.
Åh jeg skulle ha' været taxachauffør.
Pludselig kan jeg se det.
Det var dét jeg skulle ha' været.
Jeg ville ha' været alle tiders taxachauffør.
Taxachaufførernes greatest hit.
The cap rider to end all cap riders.
En uofficiel fan-gruppe for folk der holder af Onkel Danny's digte og historier.
Onkel Dannys Joint
Lækker lyrisk joint, helt uden fjerboa - et tilbagevendende kram, den første onsdag i måneden, arrangeret af Claus Høxbroe og Kultur Vesterbro.
De optrædende bliver håndplukket af beatpoet Claus Høxbroe, og programmet byder på alt fra bestseller forfattere, til spændende nye debutanter, i hyggelige rammer på intim scenen i Råhuset på Onkel Dannys Plads.
Fanside:
Dan Turèll
Dan Turèll (19. marts 1946 - 15. oktober 1993) var en dansk forfatter. Meget sprælsk, moderne og eksperimenterende hvad angår både indhold og form. Han ville måske nok selv hævde, at han til enhver tid lader formen følge af en vekselvirkning mellem tema og motiv, hvilket uvægerligt vil medføre et væld af krydsende genrer; appellerende svær at putte i kasser. Han voksede op som den ældste af 5 søskende i Vangede, som på det tidspunkt var en by uden for København omgivet af marker. I dag er Vangede nærmest en del af København. Forældrene var elektriker H. O. Turèll og hustruen Inge.
Dan Turèll har arbejdet som mælkemand, flyttemand, postbud, journalist, pusher, jord- og betonarbejder, disc-jockey m.m. Hans første skribentvirksomhed var som jazzanmelder. I starten af 1970'erne underviste han sammen med Jannick Storm på Danmarks Biblioteksskole - i faget Science Fiction. Dan Turèll elskede byen, dens liv, dens larm og måske især de små historier, der gemte sig alle vegne, og denne kærlighed til storbyen skildres i mange af hans historier. Nogle vil mene, at hans skildring af Vesterbro var væsentligt mere romantisk end virkelighedens. Kærlighed til kvinder og sans for den erotiske side af livet er også et stærkt element i hans digte og fortællinger.
I hans bøger er der meget ofte et skær af selvbiografi, eller måske snarere selviscenesættelse, over produktionen. Han deler motiver med de amerikanske forfattere fra beatgenerationen (Allen Ginsberg, Jack Kerouac, William Burroughs); jazz, storby, stoffer og zen og han har et øje for de æstetiske dimensioner af forfald og degenerering, som han ikke mindst dyrker i sin kriminalromanserie. Udgav en del af sit materiale selv, specielt i starten af karrieren. Han var meget image-bevidst; mange vil huske ham for den sorte lak på fingerneglene. I øvrigt var han stor fan af Anders And. Det store gennembrud kom med Vangede Billeder i 1975. Efter dette gennembrud var han i alle de følgende år en efterspurgt entertainer, som tryllebandt publikum i alle aldre med egne værker, både med og uden musikledsagelse.
Dan Turèll døde af kræft og er begravet på Assistens Kirkegård i København.
Søndag den 19. marts 2006 blev en del af Halmtorvet i København (Halmtorvet 13A-E, Vesterbro) navngivet efter Dan Turéll som Onkel Dannys plads.
Året efter 19. marts 2007 blev en plads i hans hjemby Vangede opkaldt "Dan Turèlls Plads" til hans minde.
Meget af det Dan Turèll skrev er efter hans død genudgivet. Det gælder bl.a. hele hans digtproduktion fra 1969-1993, der er udgivet i to samlende bind. I det hele taget er interessen for DT bare blevet større siden 1993. Dan Turèll var gift to gange. Første gang med Kirsten Brand, senere med Inge Margrethe Svendsen /Chili Turèll, med hvem han fik en datter, Lotus Turèll.
Bag det folkelige ikon var Dan Turèll en aristokratisk tilbagetrukket og højt tænkende forfattertype, der trods sit medieimage også var kendt som en sky person.
sitemap
kontakt