Dans 60 års fødselsdag

Har du en Dan Turèll oplevelse du vil dele med os? Så send den til os pst@gentofte.dk

Oplevet af Jørgen Ram Pedersen fra Turèll-samlingen

Efter en fin mindekoncert for Dan Turèll i "Den sorte Diamant", var det imponerende, at de mange tilhørere efter at have tilbragt det meste af natten på forskellige af byens værtshuse, var i stand til at møde så talstærkt op ved navngivningen af Onkel Dannys Plads på Vesterbro på Dans 60 års fødselsdag.

Onkel Dannys Plads

En fint lille traktement med vin/kaffe og lagkage på byens regning afsluttede navngivningen og mange af de tilstedeværende hastede så videre til uddelingen af Dan Turèll-prisen til Ursula Andkjær Olsen på Dans stamværtshus Frederik VI.

Ursula Andkjær Olsen og Chili Turèll

Der blev så stuvende fuldt, at det var ved at knibe med at finde en plads til Dans mor Inge Turèll, da hun lidt forsinket nåede frem til festlighederne.

Inge Turèll

Som sidste punkt på dagens program inviterede Kulturcentret ASSISTENS til en afslutning af fødselsdagsmarkeringen for Dan Turèll med et udendørs arrangement på Assistens Kirkegård, hvor Dan er begravet.

Gravstedet på Assistens kirkegården

Asger Braun var omviser på en rundtur på kirkegården blandt nogle af de personer, der havde betydning for Dan Turèlls liv og digtning.
Turen sluttede ved Dans gravsted, hvor Chili Turèll læste op fra digtsamlingen "Lysets sange".

Chili ved gravstedet

 
 
 
 

Copyright 2003-2008 www.turellsamlingen.dk